gammel båd - gammel motor?

Annonyms billede
0
Din bedømmelse: Ingen
55° 27' 31.0104" N, 9° 43' 27.3864" E

Hej
Hvis jeg nu går hen og køber mig en båd fra 1987 så ligger der jo en ligeså gammel motor i sådan et skiv.

Hvor længe skal jeg forvente at så gammel en motor holder. Det eren yanmar 18hk ferskvandskølet. Passet som en mis, kun brugt søndag formiddag i solskin bla bla bla (sælgers forklaring)

Mvh ny kludesejler

Nuværende båd - Campion Allante 565vr 130hk

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
m300679@Gmail.coms billede

Hej alle

Kan det virkelig passe at ingen har en mening om det her?

oems billede

Jo jo en mening kan man vel altid rive af sig, - det er helt gratis og det er kun ord...Smile

Hvis den kun er brugt søndag formiddag i solskin, så kunne man frygte at der var tæring fordi den ikke er blevet varmet godt nok igennem gang på gang. Men samtidig, i forhold til så mange andre motorer, så er den jo relativt ny din yanmar, - og den er ferskvandskølet. Den burde umiddelbart kunne holde en del år endnu..

Man ved aldrig hvornår en motor er tjenlig til udskiftning. Først når det er for sent ved man det med sikkerhed. Det er problemet i en nøddeskal.

Mange motorer kører endnu, selvom de er fra 70'erne. Og kører fint. På den anden side kan der pludselig opstå et problem, som gør at det vil være billigere at skifte den ud.

Jeg har selv skiftet min motor i år. Volvo Penta. Altså ikke gjort det selv, - kun betalt regningen. En stor udskrivning. Men jeg forventer at være gift med min båd i mange år frem, så jeg besluttede at jeg ligeså godt kunne skifte nu. Så har jeg nydelsen af ny motor så meget desto længere. Og jeg har sikkerheden når jeg sejler. Driftssikkerhed spiller en væsentlig rolle for mig.

Min gamle motor (også VP) fejlede ikke noget. Isat 1991, - altså cirka samme årgang som din. At den blev taget ud i fuldt funktionsdygtig stand gjorde at jeg kunne sælge den privat uden at skulle ud i noget med 'det er let nok at reparere', bare lige en reservedel og en spændeskive osv..Det gav også lidt penge, - mere end jeg havde regnet med i forhold til Volvo's standard indbytningspris.

Hvis man alligevel selv kan gøre alt arbejdet, ville jeg ikke overveje udskiftning før motor definitivt havde givet sit sidste host. Eller definitivt var brudt sammen.. Jeg, derimod, hverken gider eller endnu mere, - evner, at fejlfinde og reparere. Det afhænger det jo også af. Hvem er man og hvad kan man selv.

Volvo Penta har lavet en lille brochure om overvejelser ved motorskift, - har ikke lige linket, men den gælder vel uanset om det hedder VP, Yanmar eller andet. F.eks. kommer der altid overvejelser om man så ikke lige også skulle udskifte ditten og datten. Jeg måtte f.eks. også have ny skrue fordi den nye motor snurrede den anden vej. Så tog jeg endnu et spring og knaldede en foldepropel på. Og så lige et søvandsfilter også. Og antihævert ku' ligeså godt skiftes ud også. Nå ja, - og så lige pakboksen, så er den vedligeholdelsesfri de næste 10 år. Og forresten, så fandt vi en hovedafbryder der var lidt tæret, den blev også udskiftet. Og hvad med isoleringen? Den sprang jeg så over...

Annonce