Holstebro-Struer Lystbådehavn

0
Kulgade 6
Struer 7600
Danmark
56° 29' 39.516" N, 8° 35' 29.2632" E

Holstebro-Struer Lystbådehavn er placeret i Limfjorden, og er Limfjordens største havn. Der er cirka 20 sømil til Nykøbing Mors. Havnen blev oprettet i 1856 af Holstebro købstad ved ladepladsen Struer. Først i 1917 blev den nyudnævnte købstad Struer medejer af sin egen havn. Derfor hedder havnen stadig Holstebro-Struer lystbådehavn.

I forlængelse af Sejlklubbens klubhus findes Lystbådehavnens bade- og toiletfaciliteter. Her er der ligeledes mulighed for at benytte møntvask. I havneområdet er der adgang til gratis trådløst internet.

Struer Sejlklub har hjemhavn i Holstebro-Struer Lystbådehavn.

Seværdigheder

Struer Museum i Søndergade 23 byder blandt andet på en udstilling omkring byens mest kendte virksomhed Bang & Olufsen. Derudover udstillinger omkring byens historie og udvikling. Bemærk at museet holder lukket på mandage. Voksne betaler 60 kroner i entré og børn kommer gratis ind.

Sarpsborgpige er byens varetegn, og er placeret ved havnen. Skulpturen er udført af kunstneren Kåre Orud, og er en gave fra den norske by Sarpsborg. Byen skænkede skulpturen til Holstebro-Struer Havn i 1948 i taknemlighed over de fødevareforsyninger, som nordmænd modtog udskibet fra Stuer lige efter 2. verdenskrig.

Annonce