Nysted Havn

5
Gennemsnit: 5 (2 stemmer)
Strandvejen 8
Nysted 4880
Danmark
54° 39' 50.382" N, 11° 43' 45.606" E

Nysted havn er placeret i bunden af Nysted Nord på sydsiden af Lolland. Der er en smuk udsigt ud over Femern Bælt, den gamle købstad og Ålholm Slot. Nysted er Danmarks sydligste købstad, og havnen har været brugt som udskibningshavn for Lolland, indtil Rødby Havn overtog. I Nysted by kan man opleve smukke gamle huse, der er særdeles velbevarede.

Poletter til havnens vaskeri kan købes på havnekontoret. Der kan bestilles morgenbrød på havnekontoret. Nærmeste indkøbsmuligheder er en Aldi og en DagligBrugs, der er placeret i Nysted by.

Nysted Sejlklub og Nysted Bådelaug har hjemhavn i Nysted havn.

Seværdigheder

Ålholm slot er bygget i 1200-tallet. Slottet er ikke åbent for offentligheden. Der er dog en lille gårdbutik, der holder åbent i sommermånederne. Gårdbutikken sælger primært kød fra slottets kvæg- og svineproduktion.

Nysted vandtårn er fra 1913. Vandtårnet blev fredet i 2004, fordi det betragtes som et fint eksempel på tidlig jern- betonbyggeri. Desværre er vandtårnet i meget dårlig stand, og man kan på nuværende tidspunkt ikke komme op i det.

Annonce